Toms Gruppen
ud i verden

Toms-Group-Ud-I-Verden-flyrejse
De internationale forretninger begyndte tidligt og har bragt vores unikke produkter ud i store dele af verden. Fokus har fra start været skarpt og målrettet.
sh foto fra jernbane

Eksportsucces uden kakao

2. Verdenskrig og årene efter var en svær tid for chokoladeproducenter. Kakaoleverancerne stoppede helt, og chokolade var rationeret helt frem til 1953. Ligesom andre eksperimenterede Toms og solgte erstatningsprodukter, men chokolade- og marcipansmage er ikke nemme at kopiere, så succesen for disse var ikke overvældende.
Til gengæld kom det for Victor B. Strands øre, at englænderne manglede fedt og sukker, og det blev omsat til en kæmpe produktion i nogle bagvedliggende bygninger på Toms fabrik på Amager – af bagemasser baseret på sukker og mælkefedt. Altså produkter helt uden kakao. Tonsvis af bagemasser fra Toms Fabrikker blev eksporteret til England frem til først i 1950’erne. Hermed var kapitalen til fremtidens investeringer sikret.
Toms-Sweephat

På rejse med Anthon Berg

I 1956 kom Anthon Berg med danskerne ud at rejse, da marcipanbrødet kom i salg på færgen fra København til Landskrona. Senere samme år kunne det også købes på SAS-fly fra København. Herfra gik det stærkt: Toms, Anthon Berg, Ga-Jol og Pingvin indplacerede sig stærkt i grænse-, færge- og lufthavnsbutikkerne.
Den såkaldte travel-retail-handel var etableret, og den accelererede med danskernes ferierejser ud i Europa i 1960’erne og 1970’erne. Det viste sig, at især de eksklusive Anthon Berg-produkter havde internationalt potentiale, og i dag står Anthon Berg i unikke positioner i lufthavne verden over.
Charterturister ved fly
Marcipan-loafes-retro
Fly-aeske-chokolade
Queen-of-Denmark
Nutid-Travelretail
Lufthavnsudstilling
Koln-messehal
Koln--udstilling

Succesfulde salgsmesser

Toms Gruppens moderne eksportforretning ekspanderede fra den første deltagelse i ”Internationale Süsswaren-Messe” (ISM) i 1975. ISM-messen er den dag i dag en af de vigtigste platforme til at fremvise produkter og etablere kontakter og salgskontrakter med betydelige internationale kunder.
Utallige Toms-medarbejdere har gennem årene knoklet med de kreative udstillinger, som hvert år tiltrækker de store internationale kunders opmærksomhed.
Udstilling-2023
Messe-2023

Likørflasken – fremtidens flagskib

liqour-filled-bottles-bartender
Toms-liqour-filled_bottles
Chokolade med spiritus har over hundrede år på bagen, og er set i mange afskygninger gennem årene. Anthon Berg etablerede meget tidligt licenssamarbejder med anerkendte spiritusbrands, og det har givet Toms Gruppen en unik position som en af verdens førende leverandører af spiritusfyldt chokolade.
Det var især de likørfyldte chokoladeflasker, som viste potentiale, da de internationale forretninger accelererede op mod årtusindskiftet. I dag leverer Anthon Berg likørflaskerne i utallige varianter fra cocktails til whiskies og videre.

Amerikansk eventyr

I 1999 kom Anthon Bergs likørflasker på hylderne hos Costco, som er en af verdens allerstørste supermarkedskæder. Costco’s butikker er især fordelt ud over det amerikanske kontinent, og det var derfor begyndelsen på endnu en eksportsucces for Toms Gruppen – denne gang over Atlanten. Den unikke chokoladeflaske passede perfekt i Costco’s forretningsmodel med salg af nøje udvalgte varer i enorme antal.

I de flotte æsker stod der fra starten rigtig mange likørflasker – op til 80 stk. i én æske – og flotte og kreative æskedesigns har uden tvivl medvirket til det amerikanske eventyr. Flaskerne kom snart op at stå på ’hylder’ i æsken – som hurtigt fik kælenavnet: ’Barskabet’ – og siden 2012 har æsken været udformet som et ’dobbeltdørsbarskab’. I dag er ’barskabet’ Anthon Bergs mest solgte vare i USA, og i 2024 eksporteres 60 millioner spiritusfyldte chokoladeflasker til Costco.

Chocolate Liqueurs 64 pcs-Toms
barskab_hvid_pixelcut-min